Hjem > Generelle Nyheder > Generelle nyheder

Nyeste indlæg

Der er mange, der har penge til gode i sagen om Britta Nielsen

Af: Pia Brændstrup - 8. februar 2019 16:11 388

Der er mange, der har penge til gode i sagen om Britta Nielsen

I flg. Socialministeriet drejer det sig om 6 kommuner, 2 regioner, Danske Døves Landsforbund og Cystisk Fibrose Foreningen der alle har penge til gode. Den 64-årige Britta Nielsen arbejdede tidligere som betroet medarbejder i Socialstyrelsen er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner fra Satspulje, der ellers skulle støtte samfundets svageste.

 

272 ulovlige transaktioner fra 2002 til 2018

Hun nåede ifølge sigtelserne at lave mindst 272 ulovlige transaktioner i årene fra 2002 og frem til 2018, hvor hun havde bl.a. adgang til styrelsens mest vitale systemer hjemmefra.

Det var dog kun en lille del af de 111 millioner, som var tiltænkt konkrete tilskudsmodtagere.
Men de 6 kommuner - Fredericia, Jammerbugt, København, Næstved, Holstebro og Roskilde - samt Region Midtjylland, Region Syddanmark og de to foreninger har tilsyneladende fået mindre udbetalt, end de egentlig havde fået tildelt.
Alle involverede er nu blevet kontaktet af Socialstyrelsen for at finde ud af, hvor meget de hver især har til gode.

 

Oprydning

En stor del af svindlen menes at være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter, og det er ikke vurderingen at der er yderlige kommuner, organisationer osv., som ikke har fået de beløb, de eller skulle have, pga. hendes svindel.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) siger i en pressemeddelelse:
»For mig handler det om, at vi skal have ryddet helt op efter den her svindelsag, og en del af den oprydning handler om at få pengene tilbage til dem, der kan være blevet snydt. Det har vi allerede taget hul på med årets finanslov, hvor vi har afsat 80 millioner kroner, som skal kompensere for de svindlede midler. Herudover er der en lille gruppe tilskudsmodtagere, som muligvis har et retmæssigt økonomisk krav. Hvis det er tilfældet, så skal de selvfølgelig også have deres penge.«

Britta Nielsen blev varetægtsfængslet i november, efter at hun var blevet udleveret fra Sydafrika, hvor hun opholdt sig, da sagen begyndte. Hendes tre børn og hendes svigersøn er også sigtet i sagen.

 

2 undersøgelser i gang

Det har givet genlyd i Socialministeriet, at en så stor svindelsag kunne forekomme uden der var nogen, der lagde mærke til det.
Derfor offentliggør Socialministeriet to undersøgelser af svindelsagen i løbet af få uger. Den ene skal skabe overblik over selve sagen, mens den anden ser nærmere på, hvordan det kunne lade sig gøre at svindle så meget og så længe, uden det blev opdaget.

Kilde: Socialministeriet

Deals

Kommende events

Dagens Virksomhed